Avlsmål:

Lipizzaneren er typemæssigt accepteret både som ridehest og kørehest, men skal dømmes med dens specifikke karakter, ekstremister der udskille sig disse typer, bliver ikke accepteret.

Lipizzaneren er en middelstor hest på 150-160 cm i stangmål med harmoniske proportioner. Større eller mindre heste skal være harmoniske med ekstra god racetype, som kan tilføre avlen noget positivt.

Den har runde konturer, og er kompakt, muskuløs, og helhedsindtrykket skal virke betydeligt.

Hovedet skal være velproportioneret i medium længde og være smalt og tørt med en ikke for udpræget underkæbe.

Halsen skal være middellang og hvælvet med en ikke for snæver sammensætning mellem hoved og hals.

Skulderen skal være storfladet, muskuløs, skrå og under bevægelsen fri; dog ikke så skrå som hos engelsk fuldblod og varmblodshesten.

Ryggen må være middellang til lang, men godt spændt og stærk.

Krydset muskuløst og svagt hældende.

Halen skal være velansat med elegant haleføring.

Benene skal være tørre med velmarkerede og kraftige led, korte piber og stærke hove.

Bevægelsen skal være regelmæssig, taktfast, elegant og fremadgribende, men med høj forbensaktion og et godt afskub.

Øjnene er ofte store og mørke med et udtryksfuldt og fortroligt blik.

Lipizzaneren er en middelstor hest på 150-160 cm i stangmål med harmoniske proportioner. Større eller mindre heste skal være harmoniske med ekstra god racetype, som kan tilføre avlen noget positivt.

Den har runde konturer, og er kompakt, muskuløs, og helhedsindtrykket skal virke betydeligt.

Karsthesten, som var én af grundlæggeren til Lipizzaneren, var hovedsagelig hvide.

Den hvide farve har altid været af speciel betydning de tidligere tider. Hvide heste blev dedikeret til guderne og trak herskabsvogne for kongerne som symbol på fred og retfærdighed.